Fra vævningsteknikker til naturlige farvestoffer: Et fascinerende foredrag om produktionen af orientalske tæpper

Book et foredrag om ægte tæpper

Martin Munkholm gennemgår hele processen, fra et får bliver klippet og frem til det færdige tæppe ligger på gulvet, klar til brug. Deltagerne får indblik i klipning af får, spinding af ulden, indfarvning af garnerne, knytteprocessen og vask af tæpper. Der vises film og fotos fra Iran blandt andet fra familien Munkholms rejser i Iran, hvor Martin Munkholm sammen med sin søster Helle Munkholm gør meget ud af at besøge nomaderne og bønderne langt ude på landet.

Ved forespørgsel om foredrag, kontakt Martin Munkholm direkte på telefon: 20290429 eller mail: martin@belle.dk

Det kan du forvente til foredraget

Der fremvises under foredraget mange forskellige tæpper. Nomadetæpper, landsbytæpper, værkstedstæpper, silketæpper, gamle tæpper, nye tæpper, tæpper i superkvalitet og fuptæpper. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Foredraget er således baseret på tovejskommunikation.

Der gøres opmærksom på de mange faldgruber der findes, når man bevæger sig ud på markedet som potentiel tæppekøber. Med sin baggrund som lærling i frihavnen i Hamborg i et af verdens største engrosfirmaer for persiske tæpper, ved Martin Munkholm hvordan de forskellige udbydere køber ind og sælger tæpperne. Lige fra småhandlende over specialbutikker og til store varehuskæder. Således blev han også udvalgt som aftenens ekspert i Danmarks Radios forbrugerprogram DR KONTANT da der var fokus på ægte tæpper i 2004. Han står bag dokumentarfilmen ÆGTE TÆPPEKÆRLIGHED og han har i samarbejde med Muusmanns forlag udgivet den anmelderroste bog, ÆGTE TÆPPER KNYTTET MED KÆRLIGHED.

Læs bogen online eller køb den i vores shop

Martin Munkholm har endvidere undervist om persiske tæpper på universitetet i Ardekan i Iran. Dette universitet har speciale i iransk kunsthåndværk og tæppekunst.

Foredragets varighed kan tilpasses efter ønske.