Tabriz

Mere om Tabriz

Tabriz, Tabris
I Tabriz har fremstillingen traditionelt været baseret på eksport, og kvaliteterne varierer, lige fra den groveste kvalitet i dårlig uld til den fineste luksuskvalitet i den bedste uld med silke i luven. Når man ser bort fra de allerdårligste kvaliteter og fokuserer på de fine kvalitetstæpper, kan man sige, at Tabriz-tæpperne hører til blandt Persiens bedste. Tabriz er også kendt for billedtæpper, altså tæpper knyttet som landskaber, portrætter og lignende. Man kan ikke sige, at Tabriz har sine egne letgenkendelige mønstre. Da en væsentlig del af tæppeeksporten foregik via Tabriz i gamle dage, har dygtige købmænd rettet sig så meget efter efterspørgslen, at der knyttes alle de populære mønstre fra de andre områder i Iran. Skal man kende et Tabriz-tæppe fra et andet tæppe, skal man altså ikke bare se på mønstret, men også på knudestrukturen, råmaterialerne og forarbejdningen. Kæde- og skudtråde er typisk bomuld, men der er ofte blandet en smule polyester i bomulden for at gøre den stærkere. Det er i reglen tætknyttede tæpper med kortklippet luv af uld og ofte med silke. De finere kvaliteter har typisk 450.000-1.000.000 knuder pr. m2. I de billigere kvaliteter er luven ofte højere, og tæppet er ikke så tætknyttet. Tætheden ligger typisk på 150.000-350.000 knuder pr. m2. I byen Khroy knyttes også Tabriz-tæpper. Nogle i mindre gode kvaliteter, men også nogle rigtig gode tæpper. Familien Perousian, som jeg vil fortælle mere om, producerer en stor del af sine tæpper her. Skal man købe et Tabriz-tæppe, er min anbefaling, at man holder sig til kvaliteterne i den finere ende af skalaen. Vil man købe et Tabriz-tæppe i den billige ende, altså et brugstæppe, kan man overveje at købe et eksemplar fra Indien. I så fald vil det være et kopitæppe, altså en kopi af et persisk Tabriz-tæppe, man køber. Men køber man et af de bedste indiske tæpper, kan de i nogle tilfælde være bedre i kvaliteten end de billigste persiske. Iranerne er bedst til at producere kvalitetstæpper. Sådan er markedet netop nu. Det kan ændre sig, og man skal være opmærksom på, at der også er store kvalitetsforskelle blandt de indiske tæpper. Tabriz-tæpper er værkstedstæpper, knyttet på opretstående væve. Der anvendes desværre ikke så ofte naturfarver i Tabriz-tæpperne, men der findes dog producenter, som arbejder hårdt på at opretholde et højt kvalitetsniveau. De anvender særligt fine råmaterialer, håndspundne garner og naturfarver. Nogle af dem knytter også fine tæpper på silkebund. I Tabriz-området knyttes både med Ghiordes- og Senneh-knuder. Har man som køber et ønske til et tæppe, f.eks. et billede, som man holder særligt meget af, kan man bestille det på et af værkstederne i den ønskede størrelse. Værkstederne i Tabriz knytter gerne sådanne bestillingsarbejder til vægge eller gulve. Men man skal væbne sig med tålmodighed og være indstillet på, at datoen for levering kan blive skubbet indtil flere gange.
Familien Perousian 
Familien Perousian producerer Tabriz-tæpper i områder omkring Khroy ved byen Tabriz. Deres tæpper er knyttet med omkring 500.000 knuder pr. m2 i det, man kalder for 50 raj-kvalitet. Det er ganske normalt i området. Perousian har specialiseret sig i at anvende særligt gode råmaterialer og naturfarver og har kontakt til de dygtigste knyttere i området. Deres tæpper er hårdere banket end de normale Tabriz-tæpper. De er altså lavet af bedre råmaterialer og har en tættere luv end gennemsnitstæpperne i det område, hvor de arbejder, derfor er deres tæpper betydeligt mere slidstærke, og farverne holder sig bedre. Dette til trods for at knudetætheden er ca. den samme. Perousian-tæpperne ser man mest med det traditionelle Marhi-design.
Familien Parvisian
I Tabriz arbejder også en familie ved navn Parvisian efter et lignende koncept. Deres tæpper er endda, helt bevidst, knyttet grovere, med ca. 360.000 knuder pr. m2 (40 raj). Alligevel bliver der meget smukke og robuste tæpper ud af det, tæpper, som kan holde til at blive brugt. Disse familiers produktion beviser endnu en gang for mig, at råmaterialerne er mindst lige så vigtige som knudetætheden, når man skal vurdere et tæppes slidstyrke. Parvisian-tæpperne ses mest med Herati-mønster.
Familien Faradji
Familien Faradji Familien Faradji fra Tabriz gør mindst lige så meget ud af råmaterialerne, som Perousian og Parvisian gør det, men de forfiner til gengæld også knytteteknikken og knytter således finere tæpper med højere knudetæthed og på silkebund. De knytter som regel også deres egne karakteristiske mønstre. Blandt de anerkendte mestre fra Tabriz i dag finder man Azimzadeh, Alabaf, Garebagi, Shahsawapour, Nezam, Pourmani Benam, Shifar, Nazamidoust og Idjadi.
Man kan ikke nævne knyttemestre fra Tabriz uden at nævne Haji Jalili, som nok er den mest berømte fra Tabriz nogensinde. Haji Jalili-tæpper er meget værdifulde samlerobjekter, som kun sjældent ses i handelen. Blandt de gamle mestre var også Emad, Khayam, Djavan og Torabi.
En dag i Kandovan i nærheden af Tabriz I 2004 var jeg i Tabriz sammen med min søster. Som på andre rejser fulgtes vi med Mehdi og Mohammad. Vi fløj fra Teheran til Tabriz, hvor Amir Dehdilani stod klar i lufthavnen og tog imod os. Vi tilbragte den første dag i den smukke, gamle basar, hvor vi købte tæpper sammen med vores venner. Næste dag havde vi aftalt, at vi ville ud at se en lille by ved navn Kandovan. Det interessante ved Kandovan er, at folkene her bor i de udhulede bjerge af vulkansk tufsten, som man også gør det i Kappadokien i Tyrkiet. Efter ca. en times kørsel fra Tabriz via byen Ozko kom vi til Kandovan. Området med tufsten her er meget mindre end det mere kendte område i Kappadokien, men til gengæld ikke særligt kommercielt. Det siges også, at vandet i Kandovan angiveligt skulle have en særligt helbredende virkning, så selv om vi ikke fejlede noget, drak vi rigeligt af det friske vand, i håb om at det også virker præventivt. På en gåtur i byen mødte vi en børneflok fra Tabriz, som var på udflugt med skolen. Det morsomme var, at de fandt os, især min søster, som kvinde, mere interessante end byen, de var kommet for at se. Da vi gik en tur rundt i byen, blev vi inviteret indenfor af en venlig mand, som viste os, hvordan der så ud inde i hans hus, som var hugget ind i bjergsiden. Vi købte frisk brød og honning af ham i en lille butik, han havde nede i byen. Der bliver også knyttet tæpper i området, men vi havde ikke held til at møde nogen knyttere i selve Kandovan.
Tabriz ligger i Azerbadjan-provinsen i Iran
Azerbadjan-provinsen Azerbadjan er i det nordvestlige hjørne af Iran, men strækker sig også videre mod nord uden for det iranske territorium. Det er et område, der gennem flere århundreder har været plaget af krige. Hovedstaden Tabriz blev grundlagt i det 7. og 8. århundrede, men i 1200-tallet blev den erobret af mongolerne, hvis leder var Djenghis Khan. I 1400-tallet blev Tabriz Persiens hovedstad under turkmenerne. I 1514 trængte osmannerne ind i provinsen og deporterede en stor del af befolkningen til Tyrkiet. Under safaviderne i 1500-tallet fik hele provinsen og byen Tabriz en opblomstringsperiode, og allerede dengang begyndte de dygtige købmænd fra byen at organisere tæppeeksporten til Europa. Jeg vil fokusere på den iranske del af Azerbajan, fordi det er den, jeg kender mest til. I midten af 1800-tallet var Tabriz centrum for udførsel af tæpper til verdensmarkedet via Istanbul. Der har altid været dygtige købmænd her, som har været gode til at efterkomme Vestens efterspørgsel på tæpper. I Azerbadjan er der højlandsklima med kolde vintre og varme og tørre somre. Befolkningstætheden i Azerbadjan er forholdsvis høj, sammenlignet med andre provinser i Iran. Størstedelen af befolkningen her er oprindeligt tyrkere, kurdere og armeniere. En stor del af dem er tosprogede og taler både den lokale tyrkiske dialekt og farsi, som er Irans officielle sprog. I dette område udføres tæppeknytningen af både nomader og fastboende. Hos den fastboende del af befolkningen knytter både mænd og kvinder tæpper. Hos nomaderne er det først og fremmest kvindernes arbejde. Man ser stadig gode, robuste og meget slidstærke tæpper fra Azerbadjan-området i handelen, men produktionen er dalende, som det er tilfældet mange andre steder i Iran. Mange af de tæpper, der ses i handelen i dag, er knyttet i 1980’erne og 1990’erne. Det er tæpper, der giver god valuta for pengene. Mønstrene er ofte store oktagoner eller stiliserede medaljoner med blomster og dyr. I selve byen Tabriz knyttes mange forskellige mønstre, også mønstre som oprindeligt blev knyttet helt andre steder i Iran. Tabriz er opsamlingsby for tæpper fra hele den iranske del af Azerbadjan-området, dvs. tæpper fra Tabriz, Khroy, Heriz, Ahar, Mehrawan, Goravan, Karadja, Lambaran, Sarab, Ardebil, Meshgin og Miyaneh samt tæpper fra nomadernes væve. 
Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: https://belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/
Nedenfor finder du vores udvalg af Tabriz tæpper