Om Quchan

Quchan, Gouchan, Guchan, Gochan, Ghombad-Ghabuz, Kurdi-Belouch Gouchan-tæpper, Kurdi-Belouch, Ghombad-Ghabuz knyttes i området vest, nord-vest for Mashad af nomader og fastboende bønder. Mønstrene er enkle med motiver som f.eks. vædderhorn, skorpioner, oktagoner og store stiliserede medaljoner. Nogle af motiverne er ofte knyttet i silke. I det hele taget er de meget...

Læs mere

Viser alle 5 resultater

Viser alle 5 resultater

Mere om Quchan

Quchan, Gouchan, Guchan, Gochan, Ghombad-Ghabuz, Kurdi-Belouch

Gouchan-tæpper, Kurdi-Belouch, Ghombad-Ghabuz knyttes i området vest, nord-vest for Mashad af nomader og fastboende bønder. Mønstrene er enkle med motiver som f.eks. vædderhorn, skorpioner, oktagoner og store stiliserede medaljoner. Nogle af motiverne er ofte knyttet i silke. I det hele taget er de meget inspireret af mønstrene fra Azerbadjan-området (det nordvestlige Iran og grænseområdet til Tyrkiet og Rusland). Der er tale om varme røde, gyldne, orange og sorte farver. Ulden farves med naturfarver, og knytningen er Senneh-knuder. Kæde- og skudtråde kan både være uld, bomuld og silke. De kan have op til 750.000 knuder pr. m2.

Læs om Mashad her:
Mashad, Mashhad, Maschad, Meshad 

Hovedstaden i Khorassan hedder Mashad. Den beskrives af mange som den smukkeste by i Iran, næstefter Isfahan, og ligger ca. 1000 meter over havet, midt i en frugtbar oase. Mashad er den vigtigste af pilgrimsbyerne i Iran. Her findes Imam Rezas Mausoleum. I år 818 blev den ottende Imam Reza (Ali al-Ridâ) forgiftet og dræbt her af al-Ma’mûn, og byen er siden blevet kendt som ”Martyrernes By”. I perioden under safaviderne (1502-1736) foretog shah Abbas I en pilgrimsrejse til Mashad, og i 1602 lod han bygge en enestående smuk moske med en forgyldt kuppel over graven.

Fakta om Mashad 

Mashad ligger i det nordøstlige Iran i Khorasan-provinsen. Byen har mere end 2,5 millioner indbyggere og er en af Irans helligste byer. Her ligger profeten Imam Reza begravet. At besøge Mashad er en vigtig del af pilgrimsrejsen for en shiamuslim. I dag har Mashad stor betydning som tæppeby og er samtidig opsamlingsby for de tæpper, som de mange nomader i området producerer. Byen er berømt for sin gode uld. I basaren har vi fået at vide, at mange avlere producerer så god en uld, at den sælges til andre områder. Det anses som et godt salgsargument og giver et ekstra plus at sige ”Pashme-i-Mashad”, hvilket betyder ”ulden er fra Mashad”. Det er også en stor oplevelse at se basaren med tæpper overalt, som alle er knyttet i området, at se og mærke dem og alligevel undre sig over, hvor forskellige de er. I selve byen Mashad knyttes gode, slidstærke tæpper. Mønstret er kultiveret og smagfuldt med en central medaljon, og bundfarven er oftest rød. Det er en let kendelig violetrød farve. Den får man, fordi man ikke som de fleste andre steder anvender kraprød, men kochenillerød ved indfarvningen. Der knyttes med Senneh-knuder (persiske knuder), og knudetallet ligger på 200.000-500.000 pr. m2. Det mest berømte værksted i Mashad nogensinde var Soltan Ibrahim Mirza. Senere kom bl.a. Amoghli, Khamenei og Zarbaf til. Amoghli var et af de mest anerkendte tæppeværksteder i Persien i det 20. århundrede, under Ali Khan Amoghli og Abdol Mohammad Amoghli. Deres tæpper var blandt de foretrukne i shahens paladser under Pahlavi-dynastiet.

Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: https://belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/

Nedenfor kan du finde vores udvalg af Quchan tæpper.