Ardebil

Mere om Ardebil

Ardabil, Ardebil I byen Ardebil knyttes i dag tæpper, hvis mønstre minder meget om de kaukasiske tæppemønstre. Det er store, geometriske medaljoner og stiliserede dyr og blomster i overvejende gyldne og lyse pastelfarver. Her knyttes også mange tæpper med Herati-mønster i rustfarver. Det er værkstedstæpper, og uldkvaliteten varierer meget. Kæde- og skudtråde er bomuld, knyttet med Ghiordes-knuder. Farverne er oftest syntetiske. Det er typisk tæpper, som kan købes til en forholdsvis overkommelig pris. Tætheden er 150.000-250.000 knuder pr. m2. I og omkring Ardebil bliver der fremstillet fladvævede tæpper i soumak-teknik. De kaldes Ardebil-soumak eller Verni. De fremstilles mest i uld og silke på bomuld. Det er meget slidstærke tæpper i geometriske mønstre, inspireret af kaukasiske tæppemønstre. Det berømte Ardebil-tæppe, som findes på Victoria and Albert Museum i London har intet med tæppefremstillingen i Ardebil at gøre. Tæppet har fået sit navn, fordi det har ligget i Ardebil-moskeen i byen Ardebil. Ardebil ligger i Azerbadjan-provinsen i Iran Azerbadjan-provinsen Azerbadjan er i det nordvestlige hjørne af Iran, men strækker sig også videre mod nord uden for det iranske territorium. Det er et område, der gennem flere århundreder har været plaget af krige. Hovedstaden Tabriz blev grundlagt i det 7. og 8. århundrede, men i 1200-tallet blev den erobret af mongolerne, hvis leder var Djenghis Khan. I 1400-tallet blev Tabriz Persiens hovedstad under turkmenerne. I 1514 trængte osmannerne ind i provinsen og deporterede en stor del af befolkningen til Tyrkiet. Under safaviderne i 1500-tallet fik hele provinsen og byen Tabriz en opblomstringsperiode, og allerede dengang begyndte de dygtige købmænd fra byen at organisere tæppeeksporten til Europa. Jeg vil fokusere på den iranske del af Azerbajan, fordi det er den, jeg kender mest til. I midten af 1800-tallet var Tabriz centrum for udførsel af tæpper til verdensmarkedet via Istanbul. Der har altid været dygtige købmænd her, som har været gode til at efterkomme Vestens efterspørgsel på tæpper. I Azerbadjan er der højlandsklima med kolde vintre og varme og tørre somre. Befolkningstætheden i Azerbadjan er forholdsvis høj, sammenlignet med andre provinser i Iran. Størstedelen af befolkningen her er oprindeligt tyrkere, kurdere og armeniere. En stor del af dem er tosprogede og taler både den lokale tyrkiske dialekt og farsi, som er Irans officielle sprog. I dette område udføres tæppeknytningen af både nomader og fastboende. Hos den fastboende del af befolkningen knytter både mænd og kvinder tæpper. Hos nomaderne er det først og fremmest kvindernes arbejde. Man ser stadig gode, robuste og meget slidstærke tæpper fra Azerbadjan-området i handelen, men produktionen er dalende, som det er tilfældet mange andre steder i Iran. Mange af de tæpper, der ses i handelen i dag, er knyttet i 1980’erne og 1990’erne. Det er tæpper, der giver god valuta for pengene. Mønstrene er ofte store oktagoner eller stiliserede medaljoner med blomster og dyr. I selve byen Tabriz knyttes mange forskellige mønstre, også mønstre som oprindeligt blev knyttet helt andre steder i Iran. Tabriz er opsamlingsby for tæpper fra hele den iranske del af Azerbadjan-området, dvs. tæpper fra Tabriz, Khroy, Heriz, Ahar, Mehrawan, Goravan, Karadja, Lambaran, Sarab, Ardebil, Meshgin og Miyaneh samt tæpper fra nomadernes væve. Kilde: Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm. Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: https://belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/ Bogen er udgivet af Muusmann forlag. Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/ Nedenfor finder du vores udvalg af Ardabil tæpper.