Om Kina

Kinesiske tæpper  Set i forhold til landet Kinas årtusindgamle historie er tæppeproduktionen af nyere dato. Man regner med, at produktionen begyndte engang i det 16. århundrede via Turkmenistan, Tibet og Mongoliet. Kejser Chien Lung giftede sig i 1700-tallet med en prinsesse fra Turkmenistan. Det var i denne periode, de kinesiske...

Læs mere

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Mere om Kina

Kinesiske tæpper 

Set i forhold til landet Kinas årtusindgamle historie er tæppeproduktionen af nyere dato. Man regner med, at produktionen begyndte engang i det 16. århundrede via Turkmenistan, Tibet og Mongoliet. Kejser Chien Lung giftede sig i 1700-tallet med en prinsesse fra Turkmenistan. Det var i denne periode, de kinesiske tæpper havde deres storhedstid. Teknikken, som blev udviklet dengang, er i store træk den samme, som man anvender i dag. De vigtigste centre for tæppefremstilling i Kina har været Beijing, Shanghai og Tientsin. Indtil for nylig foregik produktionen af håndknyttede tæpper i fabrikker, som i nogle tilfælde beskæftigede flere end tusinde medarbejdere. Ulden i luven er typisk af god og langfibret kvalitet. Garnerne er maskinspundet og farvet med syntetiske farver. Mønstrene på de kinesiske tæpper kan ofte være hentet fra gamle silkestoffer, som blev fremstillet langt tilbage i tiden. De kan også være inspireret af keramik, lakarbejder og andre former for kunsthåndværk. Kinesiske mønstre er typisk bygget op på et strengt geometrisk grundlag. Kina har haft en betydelig tæppeproduktion. I dag fremstilles også kopier efter persiske og tyrkiske mønstre, især silketæpper, som ligner tæpperne fra Qum i Iran og Hereke i Tyrkiet. Produktionen af tæpper i Kina er kraftigt aftagende, da det er blevet svært at finde folk, som kan og vil udføre knyttearbejdet. I dag er der for de kinesiske arbejdere mange andre og betydeligt nemmere måder at tjene penge på.

Kilde:
Dette er et uddrag fra bogen Ægte tæpper knyttet med kærlighed, skrevet af Martin Munkholm.
Denne informative tæppebog kan endvidere lånes på danske biblioteker og købes her på hjemmesiden: https://belle-rugs.dk/dk/ekspertise/taeppebog/Bogen er udgivet af Muusmann forlag.
Se mere her: http://muusmann-forlag.dk/

Nedenfor kan du finde vores udvalg af Kinesisk tæpper.